Medlemsmøde
Onsdag den 25. november 2026 kl. 17.00
Mødet afholdes på Langelinie Pavillonen, Langelinie 10, 2100 København Ø.
Københavns Advokatforening sætter i 2026 fokus på et ”internationalt tema”. Medlemsmødet den 25. november 2026 bliver det tredje og sidste arrangement i år om emnet:
”Er retsstaten under pres – også i et internationalt perspektiv?”
Formatet bliver en paneldebat med en række særligt udvalgte personer modereret af Marcus Rubin, som netop er aktuel med bogen ”Presset – retsstaten i populismens tid”:
Marcus Rubin er cand.jur., journalist samt forfatter og beskæftiger sig med den offentlige debat som kronikredaktør mv.
Morten Messerschmidt er cand.jur. samt medlem af Folketinget og har i mange år været en central person i Dansk Folkeparti, herunder formand siden 2022 samt medlem af Europa-Parlamentet fra 2009 til 2019.
Morten E. G. Brautsch er cand.jur. samt medlem af Folketinget, herunder formand for Moderaternes folketingsgruppe og næstformand for Retsudvalget. Morten har en baggrund i Justitsministeriet.
Mette Lyster Knudsen er cand.jur., landsdommer i Østre Landsret samt formand for Den Danske Dommerforening. Mette har en baggrund i både Justitsministeriet og politiet og er Danmarks og de nordiske landes officielle kandidat til et dommerembede ved Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Kåre Pihlmann er forsvarsadvokat med speciale i økonomisk kriminalitet og er blandt andet formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA) samt engageret internationalt i advokatorganisationerne ECBA og ABA.
Deltagelse i årets tre arrangementer udløser kursuspoint – husk blot at krydse dit navn af på listen til hvert arrangement.
Der vil være vin, vand mv. inden og under debatten, som starter kl. 17.30, og efter debatten vil der traditionen tro være en hyggelig (siddende) middag. Oplys gerne om eventuelle allergener eller ønsker til særkost i forbindelse med tilmeldingen.
Tilmelding bedes ske snarest og senest onsdag den 11. november kl. 12.00 via din personlige invitation.
Husk at melde afbud i god tid, hvis du bliver forhindret i at deltage.
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Hvis du har spørgsmål vedr. tilmelding til dette arrangement, er du velkommen til at kontakte Advokatsamfundet - tlf 33969798